Der findes masser af gode skisportssteder i Østrig, men St Anton er nok ét af de mest eftertragtede og mest eksklusive steder. St Anton er simpelthen et paradis for dygtige skiløbere, og derfor vælger især de dygtige og krævende skiløbere at komme hertil. Her finder man 260 km pister, men der er desuden over 200 km off-piste, som er steder til skiløb udenfor de gængse områder. Man kan også stå på snowboard, idet her findes en half-pipe på 40 meter i længden og 17 meter i bredden, og dette er ideelt sammenholdt med den nærliggende funpark, hvor der er omkring 10 forhindringer på banen.

Årsager til at vælge St Anton

Der findes billige skisportssteder end St Anton, men prisen er jo ikke så afgørende for de krævende skiløbere, der går efter kvalitet og udbud. Her finder man nemlig alt indenfor skisport og især til de mere rutinerede skiløbere, idet man finder Østrigs skiuniversitet her i området, og stedet har så gode faciliteter, at det i 2001 var vært ved VM i skisport. Skisportsstedet hedder helt korrekt St. Anton am Arlberg, og det må betragtes som et sted i høj klasse med gode faciliteter til alle med pister i alle sværhedsgrader, idet man her møder en meget udfordrende destination, der kan byde på skiløb i særklasse.

St. Anton kan naturligvis også tilbyde en god afterski, hvilket er populært på alle skisportssteder, og man kan desuden afprøve andre typer sport såsom curling, skøjteløb, squash, tennis, keglebane, kanetur, paragliding samt andre sportsgrene. St Anton hænger sammen med byen Lech & Zürs, og her kan familien tage til og få sig en underholdende skiferie med masser af udfordringer og fornøjelser. Pisterne strækker sig lige fra 1.300 meters højde til svimlende 2.800 meters højde, så her findes pister i flere sværhedsgrader. Centrum af St Anton er bilfri zone, men man kommer nemt rundt med skibusser og natbusserne. På dette skisportssted er afterski kvaliteten i den absolutte topklasse, og det mærker man tydeligt på stedets mange restauranter, barer og natklubber. Naturligvis kan man også slappe af i luksuriøse omgivelser og få masseret de ømme muskler på St. Anton’s store wellness center, hvor man også finder swimmingpools, saunaer og fitnessrum både indenfor samt udenfor.

Sådan kommer man til St Anton

Det er muligt at flyve til nærmeste lufthavn, som er Innsbruck omkring 60 km borte, idet man så kan tage en taxi eller bus til skisportsområdet, men alligevel vælger langt de fleste at tage bilen med på skiferien, da man dermed får mere plads samt frihed til indkøb og eventuelt afstikker ture til andre attraktioner, når man alligevel er kørt så langt. Man skal blot programmere sin GPS til skisportsstedet, men generelt skal man blot køre sydpå ad de tyske motorveje gennem Hamborg og Hannover, indtil man kommer til byerne Würzburg, Ulm og derefter til Memmingen. Nu skal man fortsætte ad rute 96 mod Bregenz og køre ad E60 mod Feldkirch. Her skal man så svinge ud af A14 mod Bludenz. Her skifter vejen navn til S16 og fortsætter ligeud til St Anton. Man bør i forvejen sikre sig et godt sted at bo, men det er nemt klaret inde på hjemmesiden Sunweb, der har mange gode kør-selv-skirejser til St Anton, og man får lige det, man skal bruge nemlig indkvartering og liftkort med i prisen.